Selvom den oprindeligt var defineret af vands frysepunkt (og senere isens smeltepunkt), er celsius skalaen nu officielt en afledt skala, som defineres i forhold til kelvin temperatur skalaen.
Nul på celsiusskalaen (0 °C) er nu defineret som værende det samme som 273,15 K. Med en temperaturforskel på 1 grad C, svarende til en forskel på 1 K, er enhedsstørrelsen i hver skala den samme. Dette betyder at 100 °C, førhen defineret som vands kogepunkt, nu er defineret som et ækvivalent til 373,15 K.
Celsius skalaen er et interval-system, men ikke et forhold-system, hvilket betyder at den følger en relativ skala, men ikke en absolut skala. Dette kan ses fordi temperaturintervallet mellem 20 ° C og 30 ° C er det samme som mellem 30 ° C og 40 ° C, men ikke indeholder dobbelt mængde varmeenergi i luften ved 40 ° C i forhold til ved 20 ° C.
En temperaturforskel på 1 grad C svarer til en temperaturforskel på 1,8 °F.
Rømer er en temperaturskala opkaldt efter den danske astronom Ole Christensen Rømer, der foreslog den i 1701. I denne skala blev nul oprindeligt fastsat ved hjælp af frosent saltlage. Kogepunktet for vand blev defineret som 60 grader. Rømer så derefter at frysepunktet for rent vand var omkring en ottendedel af vejen (ca. 7,5 grader) mellem disse to punkter, så han omdefineret nederste faste punkt til at være frysepunktet for vand ved præcis 7,5 grader. Opfinderen af Fahrenheit skalaen Daniel Gabriel Fahrenheit lærte af Rømers arbejde at øge antallet af divisioner med faktor fire og fastslå, hvad der nu er kendt som Fahrenheit skalaen.